Love Blog - Kærlighed til jer via mine blogs

Sådan vendte jeg tilbage til det normale liv

Min mor sad ved siden af mig med mine hænder i sine og græd så hjerteskærende. Jeg havde ondt af hende, men jeg kunne ikke give hende det, hun bad om. “Bare lidt Pia, bare en lille bitte smule,” husker jeg, hun tryglede. Jeg ville så gerne gøre hende glad, om nogen fortjente hun, at jeg lyttede, men det vendte sig i mig bare ved tanken; jeg kunne ikke. Jeg undrede mig ofte over, hvordan jeg var kommet så langt ud. Kærlighed havde jeg fået maser af. Min mor øsede ud af sin kærlighed til alt og alle inklusiv mig. Et mere omsorgsfuldt menneske eksisterer ikke; jeg vil for evigt og altid være hende taknemmelig for, at hun har været præcist den, hun var og stadig er.

Da min mor gav op, blev jeg indlagt på sygehuset i Ribe. Hun var magtesløs, andre måtte til. Hendes umulige datter var ikke til at rokke. Hun havde vitterligt forsøgt på alle tænkelige måder, men intet hjalp. Da vi gik ind af døren til hospitalet, var jeg både vred, dybt ulykkelig og panisk. Jeg vidste med mig selv, at jeg ikke kunne blive her. Jeg var enten nødt til at stikke af eller bryde normerne for, hvad man gør, når man opholder sig på et hospital. Ingen tvivl om, at det krævede planlægning, og jeg var nødt til først i løbet af eftermiddagen på en eller anden vis at snige mig ned i byen og så efterfølgende ind i personalekøkkenet om natten...

Læs mere...

Mit møde med David R. Hamilton og kærlighedshormonet

Er du en af dem, der ofte har tænkt, hvordan det kan være, at nogle mennesker er virkeligt dygtige til at tiltrække et væld af mennesker omkring sig. Og uanset hvad de sætter i værk, opnår de gode resultater; ligesom det ser ud til, at de altid får den hjælp, de har behov for?

På en af mine mange rejser til det store udland havde jeg fornøjelsen af at møde Dr. David R. Hamilton, der blandt andet har udarbejdet en PhD i Biologisk og Medicinal Kemi, ligesom han er bestseller forfatter til et væld af bøger udgivet via Hay House og lærer på Glasgow University. Det der fangede mig ved ham med det samme, var hans helt særlige karisma. Bare ved at være i hans nærhed mærkede jeg en varme, som strømmede der energi ud af ham. Og tydeligt var det, at jeg langt fra var den eneste, der havde den oplevelse. Han fungerede som en magnet, der tiltrak mennesker til sig som ingen af de andre speakere. En virkelig exceptionel oplevelse, som gjorde, at jeg fik lyst til at undersøge, hvordan det kunne være.

Det viste sig, at han gennem mange år har studeret betydningen af hormonet oxytocin, også kaldet kærlighedshormonet, for os mennesker. Jo mere oxytocin vi har i blodet, jo mere rolige og afbalancerede bliver vi, jo mere en magisk udstråling opnår vi, og mennesker samles ganske enkelt om os, fordi de vil have mere af den unikke energi. De drages og mærker nærværet på helt særlig vis.

Hemmeligheden bag dette kærlighedshormon; hvordan vi opnår den samme effekt på mennesker, som David formår, er...

Læs mere...

Beslutningen der ændrede mit liv

Bestyrelsen var samlet om det runde bord, fløjet ind fra England og Canada, og jeg sad med den største lyst til at skrige mit ønske ud i lokalet. Men tænk nu, hvis de ville se det som verdens mest tåbelige idé, og ville de mon nogensinde få respekt for mig igen? Tankerne var et stort virvar i mit hoved. Skulle jeg tage modet til mig, eller var det her bare en af de ting, jeg måtte lade ligge?

Virksomheden havde med sin stab på 120 mennesker brug for en ny adm. direktør, og bestyrelsen havde besluttet at entrere med et bureau i Headhunting, så man kunne finde den rette herre med en MBA i økonomi. Jeg selv var blot en ung kvinde, der sad med i bestyrelsen som medarbejderrepræsentant. Nøje udvalgt blev fem kandidater, alle herrer med den rette stilling, og møderne kunne påbegynde.

En blanding af irritation over min egen mundlamhed og en ildsjæl der næsten ikke kunne være i min krop optog alle mine tanker. Jeg havde svært ved at koncentrere mig og nikkede under møderne ofte de forkerte steder. Skulle jeg nogensinde kunne se mig selv i øjnene, måtte jeg bekende kulør nu, koste hvad det ville. Tiden var inde til, at jeg ikke længere blot reagerede på omgivelserne og deres forventninger til mig; jeg måtte agere - tage styringen over mit eget liv i egne hænder.

Da en af kandidaterne pludselig midt i samtalen rejste sig for at gå på toilettet, fór jeg op af min stol, lukkede døren bag ham, tog en dyb indånding og sagde så nok lidt for stille...

Læs mere...

Da jeg bekræftede blondineteorien

Da jeg havde født min ældste datter, Simone, var jeg lige blevet direktør i et stort kreativt fællesskab i København, Schiller & Co. A/S. Tiden var ikke til at gå på barsel på normal vis, så jeg besluttede mig for at tage Simone med og tage mig kærligt af hende med amning og bleskift under og mellem de mange møder. Det gik rigtigt godt, og hun blev hurtigt “alles baby”. Vi grinede meget af, at hun var det yngste bestyrelsesmedlem nogensinde.

Som vi alle ved, er der meget at bære på i dén tid med babyer. Og også jeg slæbte ting frem og tilbage hver dag som tasker, poser, lift, computer, barnevogn og naturligvis min skønne datter. Barnevognen stod udenfor receptionens vindue, så vores receptionist kunne holde øje og øre med både Simone og babyalarmen.

Da jeg en dag skulle hjem efter endt arbejdsdag, slæbte jeg alt ud til bilen og fik pakket den godt. Da jeg bakkede, undrede jeg mig over, at der var et bump på vejen, som ikke plejede at være der. Jeg kiggede ud af vinduet, kunne ikke se noget og fortsatte med at bakke, endnu et bump; det var naturligvis forhjulene, der havde kørt over det samme. Der var intet at se, så jeg kørte over foran receptionen for også at pakke barnevognen ned.

Idet samme råbte en af mine kolleger efter mig. Han havde på parkeringspladsen fundet...

Læs mere...

En spirituel rejse der vækkede mig

Da jeg besøge Isle of Wight med mine skønne piger, Simone og Amanda, kendte jeg intet til øen. Meget havde jeg hørt, men at det skulle vise sig at blive en spirituel rejse, der virkelig kom til at gøre en forskel, havde jeg ikke troet. Allerede ved første fodtrin på øen, som ligger ud for det sydlige England, mærkede jeg en energi, der brusede gennem kroppen. Selvom jeg altid er meget sensitiv omkring energier, var det her noget ganske særligt; det var som om, noget trak i mig, som om nogen forsøgte at fortælle mig noget. Jeg kiggede mig omkring og iagttog mine døtre, som bare var glade for at være på ferie med deres mor i det skønne sommervejr. Idet samme ændrede min vejrtrækning sig...

Læs mere...