Spirit Guide

- Intuitive Mastering

A Spiritual Awakening

Er du parat til din Spirituelle Opvågning - og at leve et liv i høj energi med tæt kontakt til de Åndelige Guider?

Uddannelsen Spirit Guide - Intuitive Mastering vil give dig et helt nyt perspektiv på livet. Intet bliver som før; alt det du hidtil har manglet svar på, vil nu stå lysende klart for dig. Et liv i flow og manifestationens power.

Er du også en af dem, som har mærket og måske endda oplevet på egen krop, at der er mere mellem himmel og jord? Har du følt dig draget af den åndelige verden og haft lyst til at gå på opdagelse i et helt nyt Univers, som kan supporte dig på en måde, så du aldrig længere behøver være i tvivl om, hvad der er rigtigt eller forkert?

Som Spirit Guide med speciale i Intuitive Mastering vil du være i stand til at benytte et væld af kanaler, der vil åbne op for en hel ny verden, hvor du både er i kontakt med din egen frie sjæl og alle de guider, som står til din rådighed.

Du vil ligeledes være i stand til at trække på din indre og ydre power og benytte Clairvoyance og Kanalisering for derigennem at hjælpe andre med at finde deres ståsted i livet. Du vil opleve en kontakt med et fantastisk både indre og ydre univers, du kan trække på til hver en tid.

Er du parat til at starte et helt nyt og meget magisk kapitel?

"Din magiske energi og din evne som klarseer vil forandre verden omkring dig..."

Mit liv som Spirit Guide - før og efter min død

Som klarseer er jeg som dig født med særlige evner. Og inden livet nåede at "banke på", hvor jeg fik lukket en del for kanalerne, kommunikerede jeg dagligt med min Skytsengel og et væld af åndelige guider. Jeg følte mig aldrig alene og vidste altid, hvad jeg skulle gøre i de forskellige situationer, og allerede som ganske lille formåede jeg at Manifestere alt, jeg ønskede.

Som ungt menneske på vej på arbejdsmarkedet levede jeg i en verden, hvor det at præstere var alfa og omega, så i kapløb med tiden og med et bevidst fravalg af mine clairvoyante evner, tog stressen over, indtil den dag - jeg døde.

På vej hjem i min bil på motorvejen en sen aften efter en travl arbejdsdag, mistede jeg pludselig synet og så mig selv udefra siddende i min bil. Jeg svævede mellem liv og død og kommunikerede kraftigt med den "anden side", som jeg var splitsekunder fra at følge. Aldrig har jeg følt mig så draget af noget så smukt. - Taknemmelig er jeg i dag for at vide, at på trods af lægens forklaring om mit hjertetilfælde og en hel klar nærdødoplevelse, så var jeg under oplevelsen i stand til for alvor at åbne mine kanaler igen og modtage den smukkeste guidance, der i dag sammen med mange års erfaring og studier i Clairvoyance, Kanalisering, Engle og Chakraer etc. danner grundlaget for mit virke.

Jeg arbejder internationalt, og min målgruppe er private som folk fra erhvervslivet, der ønsker at udvide deres horisont og bruge al' den viden, der ligger til rådighed ved at åbne for de smukkeste kanaler og derigennem modtage  alle de budskaber, der er behov for.

"Det er stort, det er miraklernes paradis, det er smukt og SÅ givende."

 

Er du klar til at åbne og udvikle de spirituelle gaver, du er født med - og...

  • At samarbejde med Universet og dets fantastiske energi
  • At gå på opdagelse i en magisk verden af engle og øvrige guider, som altid står til din rådighed
  • At opleve en indre ro og balance - du altid vil kunne finde tilbage til
  • At connecte med din sjæl på et helt nyt og meget dybt plan
  • At slippe indre blokeringer og leve et liv i flow og frihed
  • At være i stand til at bruge din intuitive power når som helst, du behøver det
  • At evne at kontakte lige præcist de Spirits, du ønsker svar fra
  • At viderebringe nødvendige svar og budskaber via dit klarsyn til mennesker omkring dig
  • At åbne dit hjerte som aldrig før og arbejde med Mantraer, der vil løfte dig til nye højder
  • At leve et liv i ren kærlighed i de højeste vibrerende energier

 

Spirit Guide - Intuitive Mastering - består af 6 unikke moduler

Modul 1

  • En magisk aften i Guidernes ånd hvor du slipper alle tænkelige blokeringer i dit system.
  • Din Skytsengel og dine åndelige guider tilkaldes og hjælper dig i processen.
  • Du connecter med din sjæl, der vækkes på ny.
  • Din intuition åbnes og dit indre fyldes med en kærlighed og høj energi som aldrig før.
  • Du opnår viden om Skytsengle, forskellige typer af åndelige guider og påbegynder læringen i, hvordan du tiltrækker præcist dem, du har brug for, og hvordan du kommunikerer med dem.
  • Det tydeliggøres for dig, hvem du har ved din side, hvorfor de er der, og hvordan du freamdrettet kan udvikle et samarbejde med dem.

Modul 2

  • Du opnår viden om Hjernen kontra Hjertet.
  • Din intuition har arbejdet på højtryk efter aftenens oplevelse. Dine clairvoyante evner vækkes.
  • Du går på opdagelse i uforklarlige hændelser om skygger, dufte, kulde og andre former for energier.
  • Du arbejder med at styrke dine psykiske evner og højne din vibrationelle energi.
  • Du lærer at håndtere den energi og karma du mødes med.
  • Gennem modulet træner du dine evner for klarsyn og klarfølelse via forskellige praktiske øvelser og sittings.
  • Englene tages i brug; du lærer at lægge englekort og bruge dem sammen med dine evner som klarseer som støtte til dig selv og din klient.
  • Du opnår viden om, hvordan du beskytter dit energifelt og lukker ned for andres energier.

Modul 3

  • Du åbner for Universets energier og arbejder med kanalisering qua den åndelige verden og via dit Krone Chakra.
  • Meditationen er i højsædet, og du lærer at tolke de tegn, der gives til dig.
  • Symboler og begreber forklares, og du inddrager dem i dit videre spirituelle arbejde.
  • Du opnår en forståelse for drømmenes betydning i dit videre arbejde.
  • Du connecter med de højere, healende energier på et dybere plan.

Modul 4

  • Du opnår en dyb indsigt i de 7 Chakraer og arbejder med dine hovedenergicentre, som indeholder både fysiske og psykiske egenskaber.
  • Du oplever, hvordan chakraerne er forbindelsen til din universelle livsenergi - også kaldet Prana.
  • Sammenhængen mellem din psykiske tilstand, dine fysiske udfordringer og de enkelte chakraer tydeliggøres for dig.
  • Du lærer bl.a., hvordan du kan genskabe en balance mellem den bevidste og den ubevidste zone og koble det med din kontakt til den åndelige dimension.

Modul 5

  • Dine klarseer evner er i spil - Universets energier sitrer.
  • Intuitive Writing - det magiske værktøj hvor du fungerer som kanal for Universets Åndelige Guider, tages i brug.
  • Du lærer, hvordan du til hver en tid kan bede om hjælp til dit næste step.
  • Dine Guider connecter med din sjæl på et dybt plan, og du nedskriver beskeder og budskaber, du ikke er bevidst omkring, når processen finder sted.
  • Aftenen byder på wakeup calls og intense stunder, der fylder dit hjerte med visdom og kærlighed.

Modul 6

  • Øjnene er sjælens spejl. Du opnår en læring i, hvordan du kan aflæse det indre qua det ydre - ansigtet.
  • Dit spejlbillede viser din sandhed; der kombineret med din intuition sætter tingene i spil.
  • Din Spirituelle Opvågen når sit højeste.
  • Du guides professionelt og med høj etik til en åbning af Dit 3. Øje.
  • Du vil opleve en fantastisk adgang til det Åndelige Univers på ny.
  • Du lærer for alvor at slippe logik og form og at forstå sandheden i alt.
  • Moral og etik afslutter dagen sammen med smukke certifikater og gaver.

 

Undervisningen vil veksle mellem Teoretisk viden, Forskning, Praktiske øvelser, Meditation, Manifestation og diverse former for Energiarbejde - alt sammen med udgangspunkt i de Intuitive kanaler og kontakter til den Åndelige dimension. - Og så er der selvfølgelig alle gaverne, jeg vil glæde mig til at berige dig med <3

 

Det praktiske:

Du certificeres på smukkeste vis - Spirit Guide - Intuitive Mastering

  • Uddannelsen udbydes igen i 2018 (hold 2) på dansk - hensigten er herefter at åbne op for mit Internationale netværk i rest 2018, hvorfor den efterfølgende vil finde sted på engelsk.
  • Vil du med, så skynd dig at reservere din plads. Hold 1 var udsolgt på fjorten dage.
  • Du vil blive tilknyttet en Spirit Guide gruppe på Facebook til sparring imellem modulerne
  • Jeg vil personligt støtte dig i din process qua FB-gruppen.
  • Det forventes, du træner den viden, du har opnået - imellem modulerne
  • En certificering kræver min. 6 Sittings omkring dit virke som Spirit Guide

 

Uddannelsen forløber i Københavnsområdet:

  • Modul 1 og 2
  • Hold 2 (2018): Fredag den 26. januar kl. 18.00-22.00 og lørdag den 27. januar kl. 09.30-16.30
  • Modul 3 og 4
  • Hold 2 (2018): Fredag den 2. marts kl. 18.00-22.00 og Lørdag den 3. marts kl. 09.30-16.30
  • Modul 5 og 6
  • Hold 2 (2018): Fredag den 16. marts kl. 18.00-22.00 og Lørdag den 17. marts kl. 09.30-16.30

Der er mad (frokost lørdage) og drikke samt lidt frugt og sødt.

 

Vælg mellem to betalingsmuligheder:

  • 1: Tilmeld dig og betal det fulde beløb kr. 17.500,- (incl. moms) - inden den 10. januar 2018.
  • Bonus ved betalingsmulighed 1 - En times Skype session med Pia Nissen Tylak (værdi kr. 1.875,-).
  • 2: Tilmeld dig og betal depositum på kr. 3.000,- og resten i rater efter aftale med Pia Nissen Tylak.
  • For yderligere spørgsmål og ønsker omkring ratebetaling - skriv til pia@pianissentylak.dk

 

Jeg glæder mig helt vildt meget til at tage på denne vanvittigt transformerende rejse sammen med dig. Du vil opleve en berigelse som aldrig før; dit liv bliver aldrig det samme efter denne Spirituelle Opvågen. Og vil du leve af det efterfølgende, så kan du skabe en helt særlig levevej som Spirit Guide.

Skal vi sammen skabe en forskel i verden - så tilmeld dig nu.

Tak for dig - I al' kærlighed Pia <3

 

"Pia has the deep spiritual wisdom, that can only come from powerful real experiences combined with her amazing spirtual understanding of life guiding principles... Brian Mayne - creator of Goal & Life Mapping"

 

Tilmelding til Spirit Guide - Intuitive Mastering







Af hjertet tak for din tilmelding. Det bliver den vildeste rejse.

Aller kærligst Pia