Nyt partnerskab med engelske Brian Mayne - skaberen af Goal Mapping

Det er med stor glæde og taknemmelighed, jeg kan fortælle, at jeg er indgået i et partnerskab med engelske Brian Mayne, skaberen af det World Wide anerkendte Goal Mapping System, der i dag benyttes af virksomheder som Disney, Microsoft, Coca Cola og mange flere.

Brian har gennem mange år været en af de faste undervisere på Tony Robbins events rundt omkring i verden med sin unikke viden om aktivering af begge hjernehalvdele med det formål at effektivisere og sikre processen mod målet.

Brian og jeg er nu begge involveret i Spirit Academy, som vil indeholde alt fra workshops og foredrag til uddannelser nationalt som internationalt. Senest deltog vi begge i Brians uddannelse, Goal Mapping Practitioner, som blev afholdt i Helsingør, hvor Practitioner nr. 1.000 blev uddannet. Uddannelsen berettiger til undervisning i hans unikke systemer.

Næste lignende arrangement afholdes i juni 2015. Men inden da vil I opleve et væld af spændende aktiviteter - som Executive Spirit Coach uddannelsen, der starter den 17. januar, Shine i marts og meget meget mere.

At vi har valgt hinanden som business partnere skyldes, at vi er gode til at sparre med hinanden, begge har et stort internationalt netværk og vigtigst af alt, at vi har ét fælles mål, nemlig at hjælpe mennesker fra alle livets lag med at skabe de bedste forudsætninger for at lykkes med det, I drømmer om.

Vi vil med den største kærlighed til Jer gøre alt, der står i vores magt for at hjælpe og guide på bedste vis. Og vi glæder os så meget til at følge Jer på de mange rejser i livet.

Kærligst Pia

Tilbage