En smuk rejse på så mange planer

Dybt taknemmelig er jeg for den smukke, helt igennem unikke rejse, jeg har været på sammen med alle mine coaches på Executive Spin Coach uddannelsen. Allerede på første modul vidste jeg, at det ville blive en af de helt særlige rejser, og set i bakspejlet må det siges at være sandt.

Det har været så skønt at opleve den personlige rejse samtlige deltagere har været på – inklusive mig selv. En personlig udvikling, der virkelig har flyttet noget, og som har gjort, at alle er vokset undervejs. Og jeg er så stolt over de virkeligt dygtige Spin Coaches, som nu er klar til at hjælpe deres medmennesker fra alle livets lag på så mange planer.

Visdommen er stor, og alle er de lærte i coaching på et højt niveau. De mange redskaber er prøvet på egen krop, og jeg har en stor respekt for den vækst, alle har været villige til give sig i kast med. Det har været intet mindre end magisk at følge, og jeg er af hjertet så taknemmelig for, at jeg har været en del af alt dette.

Qua et samarbejde med den engelske speaker og forfatter, Brian Mayne, der har været en af underviserne på uddannelsen, er samtlige coaches nu samtidig blevet en del af et større internationalt netværk Spirit Academy Trainers, som er forbeholdt Spin og Spirit Coaches samt Goal Mapping Practitioners fra hele verden. Reelt set er rejsen først lige begyndt.

Af hele mit hjerte takker jeg for alt i forløbet, og jeg glæder mig til at følge den videre udvikling, de unikke Spin Coaches har givet sig i kast med. Tak for Jer.

Kærligst Pia

Har du lyst til at uddanne dig og blive en del af næste hold så følg med på siden her http://www.pianissentylak.dk/coachuddannelse.html

 

Tilbage